Traktorer med flere hk er populære

Som vanligt byder december på et kig tilbage på året, der er gået, og naturligvis også et kig ind i det nye år. Hos Danish Agro Machinery, den danske Claas-importør, ser man tilbage på et godt traktorår, hvor man særligt ser en interesse for de store traktorer.

- Bæltetraktorerne fra Claas viser betydelig mere trækkraft end hjulmonterede maskiner. Traktorerne har 35 procent større kontaktareal i forhold til en tilsvarende traktor på hjul, og det betyder, at kunderne oplever op til 15 procent mere trækkraft, siger Lars Johnsen, salgs- og produktchef for Claas-traktorerne hos Danish Agro Machinery, ser positivt på salget af Axion Terra Trac-traktorer for 2021. På billedet er det nyheden Axion 960 med bælter.
- Bæltetraktorerne fra Claas viser betydelig mere trækkraft end hjulmonterede maskiner. Traktorerne har 35 procent større kontaktareal i forhold til en tilsvarende traktor på hjul, og det betyder, at kunderne oplever op til 15 procent mere trækkraft, siger Lars Johnsen, salgs- og produktchef for Claas-traktorerne hos Danish Agro Machinery, ser positivt på salget af Axion Terra Trac-traktorer for 2021. På billedet er det nyheden Axion 960 med bælter.

Hos de danske Claas-forhandlere er der solgt traktorer i alle effektklasser, men der ses en særlig interesse for Axion 800-serien, som udgør cirka 45 procent af Claas’ traktorsalg i 2020.

- Tidligere har vores Axion 830 været den mest solgte traktor, men i år er det topmodellen med 295 hk, Axion 870, fortæller Lars Johnsen, salgs- og produktchef for Claas-traktorer hos Danish Agro Machinery, og fortsætter:

- Det viser en større efterspørgsel på flere hestekræfter, men også et ønske hos vores kunder om en kompakt traktor med stor effekt.

Kigger man på den næste effektklasse i Claas-traktorprogrammet, er en af de helt store traktornyheder bæltetraktoren Axion 960 Terra Trac, som har været på demotur efter høsten, og som allerede er slutsolgt til flere kunder.

15 procent mere trækkraft

- Den feedback, vi har fået fra demoturen, er meget positiv, og særligt bliver chaufførerne positiv overrasket over komforten i traktoren. Når man har at gøre med en bælteundervogn, forventer man måske ikke, at komforten er i topklasse. Men da Axion Terra Trac har affjedret undervogn, giver det den samme gode komfort, som flere kender fra Lexion-mejetærskerne og Jaguar-finsnitterne, fortæller Lars Johnsen.

- Bæltetraktorerne fra Claas viser betydelig mere trækkraft, og traktorerne har 35 procent større kontaktareal i forhold til en tilsvarende traktor på hjul, og det betyder, at kunderne oplever op til 15 procent mere trækkraft, forklarer salgs- og produktchefen, som på baggrund af tilbagemeldingerne fra demoturen ser positivt på salget af Axion Terra Trac-traktorer for 2021.

Cemos optimerer op til 16 procent

- Når jeg kigger nærmere på vores traktorsalg i år, har Claas-førerassistentsystem, Cemos, som er kendt fra mejetærskerne, fået særligt fokus fra vores kunder. Der bliver mere og mere fokus på de systemer, som kan hjælpe vores kunder med at få mest muligt ud af deres traktorer, og her er Cemos er rigtig godt værktøj forklarer han.

Systemet er udviklet til at optimere brændstofforbruget og effektivitet ved hjælp af vejledning til motorjustering, vægtfordeling og dæktryk afhængigt af hvilket redskab, chaufføren kører med.

Tyske DLG har netop offentliggjort en test af Claas-førerassistentsystem Cemos, hvor traktorfører fra flere lande, heriblandt danske Nikolaj Dalsgaard fra Haderslev, mødtes i Tyskland i september måned for at teste Cemos. Her var opgaven, at traktorføreren skulle indstille traktoren med et redskab manuelt og køre en strækning, hvor alt data blev registeret. Herefter blev Cemos aktiveret og en lignende strækning kørt. Resultatet viste en klar optimering med Cemos-systemet, hvor nogle chauffører blev hjulpet op til 16 procent på forskellige indstillingsparametre.

- Det er en meget interessant test, der viser, at Class Cemos-system kan optimere kørslen. Og jeg er sikker på, at vi ser, at dette system udvikler sig mere og mere, så for eksempel automatisk dæktryksregulering også bliver en del af Cemos-systemet i fremtiden, påpeger Lars Johnsen.

Traktorerne tilbydes med en komfortpakke med professionelt lydanlæg med blandet andet Apple CarPlay og Android Auto med videre.

per@effektivtlandbrug.dk
Mobil 20 25 10 37

 

Læs også