Alle taler om klimaet – men hvem regner på det?

Klimadebatten om landbruget er unuanceret og kan virke diffus. En klimadebat, der blandt andet handler om klimagasser og energiforbrug.

Karen Feddersen
Karen Feddersen

Af Karen Feddersen, direktør KF Miljø ApS

ØKONOMI Klimadebatten om landbruget og deres samarbejdspartnere i foderstofbranchen, på mejerier og slagterier mv. er unuanceret og ikke særlig konkret – til tider endda meget diffus.

Derfor har vi hos KF Miljø ApS kortlagt de investeringer, som den enkelte landmand har gennemført igennem de sidste 10 år, og vi er i fuld gang med at bearbejde miljøoplysninger, som stammer fra den enkelte landmands investering i tiltag som f.eks.:

- Teltoverdækning til reduktion af ammoniakemission

- Aktivitetsmålere til måling af køernes brunst, om de er syge eller lignende tiltag der gør, at de skal have en anden foderforsyning, end de andre køer, med henblik på at reducere dyrenes ammoniakemission

- Reduktion af energiforbruget ved LC-styret ventilation og LED lys

- Gylleforsuring til reduktion af ammoniakemissionen

- Tildeling af foder efter dyrenes fysiologiske tilstand for at reducere udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet

- Hegningsprojekter til Natura2000-områder med henblik på pleje af naturen og skabe øget biodiversitet

- Sensorbaseret sprøjteteknik samt mekanisk ukrudtsbekæmpelse for at reducere brugen af pesticider med op til 50 procent

- Nye staldprojekter, der skal skabe øget dyrevelfærd og reducere klimagas-emissionen samt gøre landmanden i stand til at producere bæredygtige fødevarer samt øge konkurrenceevnen

- Robotteknologi til produktion af mælk

De nævnte eksempler er blot nogle få ud af mange, men de giver både et indblik i den enkelte landmands opnåede miljøeffekt og giver information om landbrugets samlede effekt. Med 10 års miljøeffekter i vores database er KF Miljø i stand til at beregne landbrugets samlede miljøbelastning – beregninger, der danner grundlag for landmandens klimakompas.

 

Klimakompas, grønne profiler - og hvad så?

Det faktum, at vi kan sætte tal på og beregne den enkelte landmands klimakompas, er der ikke noget odiøst i - og så alligevel… For klimakompasset giver landmanden, landmandens finansielle samarbejdspartnere og investorer et indtryk af, om landmanden har en grøn profil.

Den grønne profil kommer vi tilbage til.

Brygger J.C. Jacobsen sagde ”gør dit produkt unikt, sats på kvalitet, vær kompromisløs, når du stræber efter at skabe et produkt, der er unikt. Det er vejen til at skabe en bæredygtig forretningsmodel” og her 138 år senere, gælder det stadig at tænke langsigtet, at satse på kvalitet og ordentlighed.

Det er derfor ikke nok, at landbruget er gode til at producere fødevarer. De skal producere noget unikt. Vores opsamlede miljøeffekter viser, at det gør mange landmænd allerede i dag. Miljøeffekterne repræsenterer ca. 30% af alle landmænd i Danmark fordelt over hele landet.

 

Politisk fokus

Klimaindsatsen har været i gang længe – men det politiske fokus kommer først nu.

Miljøeffekterne skaber værdi for landmanden, fordi de sikrer den korrekte økonomiske værdiansættelse af det enkelte landbrug.

Miljøeffekterne skaber grundlag for de investeringer, der er gennemført, da alle de gennemførte investeringer har søgt om tilskud gennem EU’s landdistriktsprogram. Havde landmanden ikke gennemført de ansøgte investeringer, ja så ville produktionsenheder miste deres eksistensgrundlag. Så en ting er en miljøtilladelse, men en anden og meget vigtig ting, er den opnåede miljøeffekt.

 

Landbruget – og den grønne profil

Snart når vi et årsskifte, og mange vil sikkert tænke ”ja, heldigvis”. Men for den enkelte landmand bliver årsskiftet ikke nødvendigvis en dans på roser, og ingen kan sove på laurbærrene. Fremtiden for landbruget bliver en omskiftelig proces.

Fra den 2. januar 2021 vil endnu flere råbe på bæredygtighed, og Covid-19 har gjort forbrugerne endnu mere bevidste om dette krav. Banker og kreditforeninger vil blive mødt med endnu større krav om bæredygtige investeringer, mens forbrugerne vil se det som deres ret.

Både banker, kreditforeninger, detailkæder og forbrugerne vil altså skubbe på udviklingen, og på et tidspunkt vil både landbruget, gartnerierne, fiskeri og fiskeindustrien blive mødt med krav om, at alle investeringer skal være bæredygtige. Derudover vil de blive afkrævet dokumentation for de opnåede effekter.

Lige nu kan den enkelte landmand ikke på stående fod redegøre for, om de opnåede miljøeffekter bidrager til bæredygtighed, men mit postulat er, at det gør de.

 

Gøre rede for alle udledninger

Hos KF Miljø er vi i stand til at beregne fødevareproducentens samlede udledning under hensyntagen til 10 års opsamlede miljøeffekter. Vi er som de første i Danmark i stand til at beregne den enkelte landmands klimakompas, som tager højde for investeringsbeløb, effekter og den historiske sammenhæng.

For den enkelte landmand kan vi gøre rede for alle udledninger, både til luften og til vandet, energireduktioner, ressourceudnyttelse, biodiversitet – kort sagt det enkelte landbrugs klimaeffekt.

Vores viden tager udgangspunkt i 10 års miljøeffekt, og vi sammenligner den enkelte landmand med relevante benchmark-værdier og andre landmænd, der har stået med samme udgangspunkt.

På denne måde tegner vi landmandens grønne profil, og det gør landmanden i stand til at dokumentere sin profil over for banker, kreditforeninger, forbrugere, detailkæder, forbrugere m.m. Med denne dokumentation i hånden sætter vi landmanden i sit eget førersæde.

Men hvad skal landmanden så i grunden bruge et klimakompas til, bortset fra at dokumentere bæredygtighed?

Med klimakompasset tegner vi landbrugets grønne profil, og landmanden får et korrekt og validt udgangspunkt, og det kan nu dokumenteres, at landbrugsvirksomheden har en grøn profil.

Det giver landmandens finansielle samarbejdspartnere ro i maven at vide, at landbruget har styr på alle udledninger og den opnåede miljøeffekt. Samtidig giver det landmanden mulighed for at dokumentere sine fremtidige investeringsbehov, fordi det bliver lysende klart – og tydeligt for alle - hvor meget miljø, vi får for pengene.

Pengene skal derhen, hvor det giver mest mening, og dér hvor de skaber mest værdi for landmanden, de finansielle samarbejdspartnere, forbrugerne, samfundet og landet som helhed.

I klimakompas-eksemplet i denne artikel, som gengiver hvor meget miljø der er opnået for de investerede beløb, har en landmand siden 2012 benyttet sig af tilskudsordninger.

I alt har den pågældende landmand gennemført projekter for 10,2 mio. kr. Kigger man isoleret set på effekten på energisiden viser denne at langt den største effekt ligger indenfor energiområdet.

Oversigten kan ikke stå alene men danner sammen med baggrundsmateriale, som også kigger på bl.a. transport, grobund for at landmandens finansielle samarbejdspartnere bliver i stand til at rate landmandens grønne profil. Et krav om synlighed som tydeliggøres fra 2021.

Læs også